Rabarbertrifli

Triflien er meget lækker, mens rabarberne endnu er lune. Serveres med iskoldt chokoladeflødeskum.

Ingredienser:

4 personer

500 g rabarber
400 g sukker
100 g hvid chokolade
2½ dl piskefløde
8-10 makroner

Skær rabarberne i 2 cm tykke stykker og læg dem i et ildfast fad. Drys med sukker og dæk fadet med alufolie.

Bag rabarberne i ovnen ved 150° i 20 min. og lad dem køle af.

Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Pisk fløden til let skum.

Rør ½ dl af fløden i chokoladen, hæld blandingen i skålen med flødeskum, og vend forsigtigt rundt. Sæt flødeskummet i køleskab.

Knus eller bræk makronerne itu.

Fordel afdryppede rabarber, makroner og hvid chokoladeflødeskum på desserttallerkener eller i klare glas. Pynt med lidt hakket chokolade og stil det køligt et par timer før servering.

Rabarberne kan tilberedes på grillens eftervarme. Man skal blot dryppe makronerne med lidt af rabarbersaften for at kompensere for den manglende trækketid.