Gedeost med tomat og basilikum

Gedeost med tomat og basilikum

Gedeost bagt med tomat og basilikum.
God som forret eller en lille lækker ting på buffet'en.

Ingredienser:

3 personer

3 skiver brød af durumhvede
2 tomater
lidt sukker
1 fed hvidløg
olivenolie
3 små gedeoste
rosmarin (frisk)
basilikum (frisk)
salt & peber

Pensl brødet med olivenolie på den ene side.

Tag skindet af tomaterne (Skold dem evt. først, så er det nemmere at få skindet af), halver dem og tag kernerne ud.

Hak hvidløget fint og læg tomater og hvidløg i et ildfast fad. Drys med sukker, salt og peber. Vend med olivenolie og rosmarinkviste.

Bag tomaterne ved 150º i 20-25 minutter.

Fordel tomater, basilikumblade og gedeost på brødskiverne, stænk med olivenolie og vrid peberkværnen et par gange henover.

Sæt det hele i en 225º varm ovn i ca. 6-8 minutter.

Server når gedeosten er gylden.