Turinfo // Distancer // Indkvartering // Aktiviteter // Comosøen // Kort // Billeder // Link // Forsiden
Springvandet ved Como
Turen er udsolgt
Praktiske oplysninger
 
Afgang:
Bussen kører fra Vejle lørdag d.31/3 og du har mulighed for at stå på følgende steder:

Vejle Roklub kl. 13.15
Vejle Rutebilstation kl. 13.30
Kolding Rutebilstation kl. 14.00
McDonalds i Rødekro kl. 14.45


Har du ønske om et andet opsamlingssted kan dette aftales med Søren Lodberg på telefon 75840901.

Efter en kort pause med grænsehandel, fortsætter vi videre ned gennem Tyskland.

Vi kører ikke-ryger bus og der vil blive holdt pause ca. hver 3 time.

Det er ikke længere tilladt at køre sovebus, så vi kører i en 4-stjernet bus med hvilesæder og kører natten igennem via Frankfurt, Basel, Luzern, forbi Vierwaldstettersee, gennem Sankt Gothardtunnelen og til Lugano, hvorfra vi kører langs Luganosøen ind i Italien til Comosøen.

Vi forventer at ankomme til Hotel Albergo Sole i Santa Maria søndag kl. ca. 08.00 hvor der er bestilt morgenkaffe.

Hjemrejse:
Lørdag eftermiddag den 7/4 efter læsning af bådtrailerne og omklædning, pakkes bussen og der spises aftensmad på hotellet, hvorefter vi kører nordpå ad den samme rute som på udrejsen.

Cirka kl. 16.00 søndag den 8/4 kommer vi til Danmark og læsser af de samme steder som vi optog vore passagerer.

Overnatning:
Vi skal bo på Hotel Albergo Sole i byen Santa Maria.


Vi bliver indkvarteret med 2/3 personer pr. værelse og alle værelser har eget bad og toilet.


Forplejning:
Vi spiser dagligt morgenmad og aftensmad på hotellet. Frokosten køber landholdet og møder roerne på et aftalt frokoststed ca. midt på den daglige rodistance.
(Husk at medbringe en kniv i rospanden)

Bemærk: Første fællesmåltid er morgenmad den 1/4 ved ankomst til Comosøen. Sidste fællesmåltid er frokost den 7/4.

Aftensmad inden hjemturen mod Danmark d. 7/4 og øvrige måltider er for egen regning.

Roning:
Søndag efter morgenkaffe er der bådaflæsning.
Derefter er der frivillig roning. Da vi jo har kørt hele natten er det muligt at nogle ønsker at slappe af og holde fri fra strabadserne.
Søndagens rodistance er ca. 20 km.

Fra mandag morgen er der planlagt roning på Lago Di Como frem til og med lørdag d. 7/4 og efter planen skulle vi komme søen rundt - men det er ubetinget noget påskevejret bestemmer.

Efter hver af de øvrige rodage som er på ca. 35-40 km. lægger vi bådene op på et aftalt sted og kører tilbage til vort hotel.

Husk at medbringe vadesko da landgang ofte vil ske på stranden.

Der er dagligt 48 personer der kan ro og alle skal påregne en hel eller en halv dag på land, hvor der bl.a. skal købes frokost til de øvrige deltagere.

Øvrige aktiviteter:
Der bliver en fridag i løbet af ugen, hvor der arrangeres bl.a. shoppingudflugt til byen Como samt udflugt for de interesserede til vingården La Contea i Neive (Piemonte).


Hvis man ønsker en tur på søen uden selv at skulle ro, kan en sejltur med en af de mange færger anbefales.

For de ski-interesserede, forsøger vi at arrangere en enkelt dag på ski i bjergene nær Comosøen. De skiinteresserede, skal selv afholde udgifterne til liftkort m.m. Man kan medbringe eget skiudstyr i bussen.

Endeligt kan der også roes på egen hånd på fridagen.


Forsikring:
Hvis du ønsker yderligere sygdomsdækning end det, som dit gule sygesikringskort giver, skal du selv sørge for at tegne en rejseforsikring.

Spørgsmål:
Har du spørgsmål angående turen kan du kontakte:
Søren Lodberg - Tlf: 75840901 -
Jørgen Eske - Tlf: 76497040 -